Sådan indrettes det mest ergonomiske musikstudie
Lydstudie

Betalt indhold

Bruger du mange timer i dit musikstudie? Så har du med garanti masser af sjov med noget af det, du elsker mest. Men du kan muligvis også mærke på din krop, at det faktisk kan være fysisk hårdt. Det er det ofte, da det er de færreste musikstudier, der for alvor er ergonomisk indrettet.

Det er nemlig ikke altid det, der er i højsædet, når man skal udstyre sådan et studie. Ofte vil der være lidt mere fokus på at have det rigtige grej og skabe den rigtige stemning. Det er naturligvis også vigtigt, men vi kommer ikke udenom, at vi kun har én krop, og den skal vi passe på.

Derfor er denne artikel sat i de ergonomiske musikstudiers tegn. Vi vil i artiklen give nogle gode råd til, hvordan du indretter et musikstudie, der er bedre for din krop.

Ergonomisk udstyr til personen bag computeren

Arbejdet i musikstudier foregår i dag meget ved et skrivebord og foran en computerskærm. Det er her, der bliver mixet og eksperimenteret, således at det indspillede kommer ud som et færdigstøbt stykke musik. Men det er også anstrengende for kroppen at sidde ved et skrivebord foran en skærm en hel dag. Gør man det regelmæssigt og længe nok, kan man få alverdens forskellige skader og skavanker af det.

Heldigvis er der lidt forskelligt ergonomisk udstyr, der kan afhjælpe nogle af anstrengelserne. Eksempelvis kan man købe armstøtte til skrivebord, der primært har til formål at hjælpe personer med nedsat muskelstyrke i armen. Den kan dog også være med til at forebygge nedslidning, der opstår ved de ensartede bevægelsesmønstre, man laver med armen og skulderen, når man bruger sin computermus.

Andet ergonomisk udstyr er eksempelvis hæve-/sænkeborde, højdejusterbare computerskærme og ikke mindst gode og støttende skrivebordsstole.

Ergonomisk udstyr til personen i musikstudiet

Det er dog ikke kun bag computeren, at det kan være nedslidende. Også personen, der står bag mikrofonen i selve musikstudiet og indspiller, kan belaste sin krop. Som du nok ved, er det ikke altid, at man får indspillet i første forsøg – ofte kræver det lidt mere. Som regel står man op, og det kan være anstrengende at stå det samme sted og i samme position i flere timer – også selvom det er afbrudt af mindre pauser.

Derfor kan en såkaldt ståmåtte eller ergonomisk arbejdsmåtte være en rigtig god investering til musikstudiet. Sådanne måtter sørger nemlig for, at det er mindre anstrengende for kroppen at stå på det samme sted i længere tid ad gangen.Derudover kan man med fordel også investere i ergonomiske stole til musikstudiet, hvis man af og til indspiller noget siddende. Det kan bl.a. være med til at forebygge knæ- og rygproblemer.