Den danske rockgruppe, Nephew, hører til blandt en af de mest nyskabende indenfor dansk musik i årevis, og regnes af mange for at være blandt dette årtusindes absolut største danske rockbands.
Med klar inspiration fra 80’ernes new wave og electrosynth pop bands som Depeche Mode, og et tekstunivers der blander dansk og engelsk, har de ikke alene formået at sælge over 400.000 albums og vundet et hav af priser. De har også opnået en trofast fanskare, der selv om gruppen på nuværende tidspunkt holder pause på ubestemt tid, uden tvivl håber og venter på endnu en genforening.
reklame
Overskrift
Nephew blev dannet i Aarhus i 1996 af Simon Kvamm, Kristian Riis, Jonas Juul Jeppesen og Søren Arnholt og startede deres lange karriere ved DM i Rock i 1997, hvor de nåede helt til semifinalerne. Kort efter forlod Jonas Juul Jeppesen gruppen og blev erstattet af Kasper Toustup inden deres første album ”Swimming Time” udkom i 2000. Albummet solgte ikke noget videre, men blev genudgivet i 2005, hvor det opnåede en temmelig stor succes. Det var imidlertid først i 2004, at Nephew fik det helt store gennembud. Nemlig med udgivelsen af albummet med den meget ”nephewske” titel: USADSB, som er ualmindeligt sigende for hele det tekstunivers, der var og er en del af den aarhusianske gruppe.
Dette andet album indtog hitlistens førsteplads i hele syv uger og den første single ”Movie Klip” blev et af gruppens største hits til dato. Siden fulgte flere hits som “En Wannabe Darth Vader”, “Superliga”, “Worst/Best Case Scenario” og “USA DSB”. Successen var hjemme – og albummet blev også udgivet i både Tyskland, Japan og Norge med pæn succes.
reklame
I 2006 fulgte Nephews andet album ”Interkom Kom Ind” der ligeledes opnåede både pæne anmeldelser og stor popularitet blandt den stigende fanskare. Her var René Munk Thalund, efter at have turneret land og rige rundt med bandet, endelig blevet officielt medlem af gruppen, og var således også med til at skabe det anmelderroste album ”DanmarkDenmark”, ”Hjertestarter” fra 2012, som tilmed blev det 8. mest solgte album i Danmark.
Efter mere end 10 års succes valgte Nephew i 2013 at tage en pause. Ønsket var at finde sig selv – og det var først efter hele fire års pause, nemlig i 2018, at man atter hørte noget til Nephew igen. Denne gang i en lidt anderledes sammensætning, eftersom der var kommet et nyt medlem til i form af sangerinden og keyboardspilleren Marie Højlund, som også var med på det gendannede Nephews første nye album ”Ring-I-Ring”, der udkom samme sommer og næsten vanen tro, gik direkte ind som nummer et.
Frontmanden Simon Kvamm
Man kan ikke sige Nephew uden at sige Simon Kvamm. Han har været med fra starten og er aboslut en af de største drivkræfter i bandet med sin eminente sangskrivning, karakteristiske vokal og enorme drive – ikke mindst på scenen. Ud over at være foregangsmand i Nephew, han også været den ene del af duoen De Eneste To med Peter Sommer og i 2020 optrådte han i en ny konstellation – Hugorm – sammen med Morten Gorm og Árni Bergmann.
Medlemmer i Nephew
- Simon Kvamm (vokal, tangenter)
- Kristian Riis (guitar)
- Søren Arnholt (trommer)
- Kasper Toustrup (bas)
- René Munk Thalund (tangenter m.m.)
Marie Højlund (vokal, guitar, klaver), 2017-2019
Jonas Juul Jeppesen (bas), 1996-1998
Udgivelser fra Nephew
- Swimming Time (2000 og igen i 2005)
- USADSB (2004)
- Interkom Kom Ind (2006)
- DanmarkDenmark (2009)
- Hertestarter (2012)
- Ring-I-Ring (2018)
Teksten til denne artikel er udarbejdet af jule-sange.dk, hvor du kan finde tekster til gode danske julesange.